Hos Hasselriis Begravelse tilbyde vi en lang række brochurer og pjecer, med det ene formål at være jer til støtte, enten som forberedende eller efter dødsfaldet. Nedenfor har vi listet nogle af dem, som I enten kan få ved at downloade dem her på siden eller komme forbi og få dem udleveret i hard copy i butikken.
Informationsfolder om Danske Bedemænd
Danske Bedemænd er en sammenslutning af bedemænd, der ser det som deres fornemste opgave at tilbyde en høj professionel standard, kombineret med en dyb respekt for den enkelte opgave og det enkelte menneske. Danske Bedemænd blev stiftet i 1957. Foreningen har i dag ca. 250 medlemsforretninger fordelt over hele Danmark og arbejder tæt sammen med lignende organisationer i Norge, Sverige og Finland. Danske Bedemænd er desuden tilsluttet European Federation of Funeral Services, der er en europæisk sammenslutning af bedemandsforretninger. Download brochuren her:
Information om Danske Bedemaend
Når nogen dør
Døden er en naturlig ting, men når nogen dør, så er det alligevel en hård belastning for de pårørende. Og det kan være svært at overskue den række af praktiske og juridiske detaljer, der følger.
Denne pjece er skrevet som en hjælp til pårørende. En hjælp til at komme lettest muligt igennem de praktiske problemer og til at give plads til det, der er vigtigst – at tage en fredelig og god afsked med et familiemedlem eller en nær ven.
Ligeledes kan pjecen være en hjælp for dem, der ønsker at forberede sig bedst muligt, inden livet slutter. Download brochuren her:

Min sidste vilje
Giver mulighed for at udforme en skriftlig erklæring, som fortæller, hvad man ønsker i forbindelse med sin begravelse.
Vær opmærksom på, at dokumentet “Min sidste vilje” skal foreligge i original version, for at være gyldigt. Dokumentet kan fås i forretningen hos Hasselriis Begravelse i Viborg centrum, eller downloades her:
Hvor går man hen når man går bort? – En børnebog, der handler om døden…
Børnene Tut og Tobias har mistet deres onkel, og bogen handler om de tanker, børnene gør sig omkring hans død. Hvor er han henne? Og hvad betyder det at stille træskoene?
Det er vigtigt, men svært at tale om døden. ”Hvor går man hen når man går bort?” kan ved fælles læsning eller højtlæsning være med til at sætte ord på det at miste et familiemedlem eller en ven og give stof til samtale mellem børn og voksne.
“Hvor går man hen når man går bort” er skrevet af Aage Brandt med tegninger af Palle Bregnhøj. Bogen er indlæst på cd af skuespiller Lone Hertz.
Du kan desværre ikke downloade bogen her, men du er meget velkommen til at hente børnebogen hos os i forretningen, eller sende os en mail med dit navn og telefon nummer og vi sender dem med posten.