Ved en bisættelse bliver afdøde brændt på et krematorium, og asken lægges i en urne, der nedsættes i jorden på kirkegården. Det er også tilladt at sprede asken over havet.

En bisættelse foregår på samme måde som en begravelse indtil talen til den afdøde.

Efter talen kaster præsten jord på kisten inde i kapellet eller kirken, hvorefter deltagerne synger en salme eller en sang.

I samråd med præsten eller bedemanden finder man ud af om man ønsker at bære kisten ud til rustvognen eller kisten skal blive stående i kapellet eller kirken. Uanset hvad man beslutter tages der her afsked med kisten og den afdøde, mens klokken ringer bedeslag.

En bisættelse afsluttes altså ikke i første omgang ved graven, men ved at rustvognen kører væk med kisten.

Senere kan pårørende samles ved urnegravstedet eller en anden ceremoni f.eks. i forbindelse med urnenedsættelsen som ofte er godt to uger fra højtideligheden, hvor urnen er klar til at blive sat ned på det valgte gravsted, og hvor man tager endeligt afsked med den døde.

Siden 1. august 2008 har det desuden været lovligt at blive begravet på særlige skovgravpladser. De første er under forberedelse flere steder i landet, og vi vil gerne undersøge dette nærmere hvis det er et ønske.